Om konceptet |
På forsiden kan du se et
par eksempler på mine mange akvareller, som jeg har lavet som postkort
også. Mine originale akvareller måler fra 10 x 15 cm til 60 x 80 cm. De
er malet på 200-650 g Fabriano. Mine foretrukne formater passer til
en ramme på 30 cm x 40 cm, 50 cm x 60 cm, 50 cm x 70 cm, men jeg benytter
mange andre formater. Mine foretrukne farver er
fabrikaterne Rowney og Winsor & Newton. Mange af mine billeder har jeg
digitaliseret, eventuelt udsat dem for lidt billedbehandling (justering
af af farver, beskæring mm.). Disse billeder sælger jeg som
dobbeltpostkort i forskellige formater trykt på 200-250 g højopløsningspapir. Jeg laver postkortene i 2 formater: Lille format: A6 (ca. 10,5 x 14 cm) Stort format: A5 (ca. 14,5 x 21 cm). Jeg maler desuden håndlavede postkort i samme formater og miniature-akvareller i A7-størrelse. Jeg signerer hvert enkelt postkort/akvarel og markerer lokaliteten. Mange har spurgt mig, om det var muligt at se mit udvalg af billeder og postkort på nettet. Skulle du være interesseret i at købe, kan du læse nærmere om betingelserne i Salg. Skulle du blot være interesseret i at se mit store udvalg, så er du velkommen til det. Alle billeder er komprimeret til bristepunktet (helt ned 2-4 KB). Den originale akvarel kan således adskille sig lidt den digitale gengivelse. Jeg skal alligevel gøre opmærksom på, at alle billeder er omfattet af loven om ophavsret. Den originale akvarel til en del af motiverne er solgt. Dette fremgår ikke af visningen, ligesom det heller ikke fremgår, hvilket format den originale akvarel har. Endelig er en del af mine originaler ikke til salg. |